artikler
Musiketnologi - et greb i værktøjskassen
Musiketnologi forbindes ofte med noget eksotisk. Med opdagelsesrejsende og varme himmelstrøg. Men a...
Læs mere
Musik i globaliseringens tidsalder
I denne artikel tager vi et kig ud i musikkens globaliserede verden. For ligesom verden er blevet m...
Læs mere
Hvor du fra? Jeg er fra…
Hvor er du fra? Spørgsmålet kan synes ligetil, og alligevel er det slet ikke så ligetil. For i glob...
Læs mere

Verdensmusik

Choc Quib Town (Colombia). Foto: Karolina Zapolska

Musik + globalisering = verdensmusik?

af Ulla Hahn Ranmar/Skoletjenesten

Hvornår er noget verdensmusik, og hvornår er det noget andet? Hvornår taler vi f.eks. om folkemusik, og hvornår taler vi om verdensmusik? At forsøge at afgrænse genren verdensmusik er som at stikke fingrene i en hvepserede, for der er masser af forskellige synspunkter og uenigheder herom, og man kan nemt forvilde sig ind i blindgyder og faldgruber.

 

Indledningsvis er det vigtigt at gribe fat der, hvor denne genrebetegnelse dukkede op. Betegnelsen verdensmusik blev til i slutningen af 80’erne, da pladeforhandlere i London havde problemer med at placere den stadig stigende mængde musik, som de modtog specielt fra afrikanske og sydamerikanske lande. Man kaldte musikken for Worldmusic, og denne genrebetegnelse er, efterhånden som verden åbner sig mere og mere op, blevet voldsomt omfattende og inkluderer musik lige fra jødisk klezmermusik til afrikansk trommedans og igen til global beat og Brazilian Jazz – nogen ville sige lidt af en rodekasse.

 

Betegnelsen opstod altså først og fremmest som et markedsføringstiltag. Men vi har bevaret den. Ikke mindst fordi den alligevel fortæller noget om musikkens karakter. Man kan sige, at betegnelsen er opstået ud fra et rent praktisk katalogiserings-problem. Men efterfølgende er den vokset, og har også vundet indpas i musikvidenskab og i diverse musikteoretiske diskussioner. Ikke desto mindre står vi med et genrebegreb, der er umuligt at trække skarpe linjer op omkring. Mange faktorer er med til at skabe denne på en gang store, men samtidigt flydende masse, som udgør verdensmusikfeltet. Men hvad er det så for noget musik, vi vil karakterisere som verdensmusik? Lad os prøve at ridse nogle af de problemstillinger op, som omkranser begrebet verdensmusik.

 

Man kan starte med igen at spørge: Er musik + globalisering = verdensmusik? Eller sagt på en anden måde: Er verdensmusik slet og ret musik fra en globaliseret verden? Der er ingen tvivl om, at globaliseringen har spillet en vigtig rolle i forbindelse med verdensmusikken. Det er globaliseringens kræfter, der har etableret bevidstheden om det, der ligger uden for vores egen lille andedam. Det er globaliseringen, der har skabt de mekanismer, der sørger for at distribuere verdensmusik på tværs af lande og verdensdele. Men ved at sige, at verdensmusik slet og ret er musik fra en globaliseret verden, står man også tilbage med en fuldstændig uoverskuelig kasse, der ville kunne rumme alt. Og dermed heller ikke siger noget som helst om indholdet. Nej – feltet er meget mere komplekst end som så.

 

En anden oversættelse af betegnelsen verdensmusik kunne være at sætte det lig med betegnelsen ikke-vestlig musik. Dvs. musik, der stammer fra steder uden for den vestlige kultur. Denne skelnen strander ikke mindst ved det helt grundlæggende synspunkt, at man på denne måde antager at kunne isolere Vesten fra den øvrige musikkultur. Men Vesten er jo på ingen måde isoleret! Vi er i konstant udveksling med den øvrige verden. Vores musik bliver konstant påvirket af andre musikformer, og andre kulturer påvirkes af vores musik. Masser af musik opstår som en hybrid – eller blanding – mellem flere forskellige genrer og musikkulturer.

 

Andre parametre, som ofte drages ind i afgørelsen af, om vi taler om verdensmusik, er begreber som autenticitet og positionen som kulturel minoritet. Det er oftest udslagsgivende, at musikken signalerer en eller anden form for autenticitet – eller ægthed – at iscenesættelsen kommer i baggrunden. Samtidigt vil musikken og kunstneren ofte være indvævet i en eller anden form for minoritetsstatus. Et eksempel herpå er den amerikanske country-genre, som på mange måder egentlig udfylder mange af de parametre, som er indskrevet i verdensmusik-begrebet. Alligevel vil de fleste nok vælge at placere country and western-musikken uden for verdensmusik-kassen.

 

Vores forståelse af, hvad der kan kaldes for verdensmusik, er ikke mindst påvirket af, hvor vi står – det, som man kalder verdensmusik i Danmark, vil ikke nødvendigvis være det samme i resten af verden. Når vi lytter til eller efter verdensmusik, er det oftest det, der lyder anderledes, det man også kan kalde otherness, som fanger vores ører. Det er netop det, at det bringer noget med sig, som er anderledes end vores egne kendte toner og de gængse mainstream musikformer. 

 

Det, som vi ville kalde dansk folkemusik, vil i andre ører, et andet sted i verden, blive karakteriseret som verdensmusik. Og afrikansk marrabenta bliver opfattet som verdensmusik på en dansk koncertscene, hvorimod den i Mozambique ville blive tænkt som en del af den lokale dansemusik.

Og hvis vi vender blikket 180 grader, er ”verdensmusik” også et markedsføringsredskab for musikerne selv. Måske spiller man indisk bhangra, når man spiller i sit eget lokalmiljø, men idet man som musiker vender sig ud mod verden, vil det oftest være langt smartere at bruge betegnelsen verdensmusik om sin musik.

 

En anden udlægning af betegnelsen verdensmusik kunne derfor være: Musik, der signalerer et eller andet lokalt tilhørsforhold – noget, som ligger ud over de globaliserede tendenser som pop, rock, electronica, jazz osv., men som på samme tid også viser en åbenhed over for resten af verden.

Der er altså på ingen måde tale om en entydig, klar afgrænsning, når vi taler om verdensmusik. Der er fortsat et felt, som mange har en mening om, og ofte meget forskellige meninger om.

 

Et andet interessant spørgsmål kunne være: Hvor ender vi og musikken så henne i fremtiden? Bliver fremtidens musik bare én stor gryderet, hvor man ikke længere kan skelne mellem, hvad der er tomat og kylling, vestlig og ikke vestlig musik? Måske vil vi stadig forsøge at skelne konservativt mellem, hvad der er vestlig og ikke-vestlig musikkultur. Måske bevæger vi os igen tilbage til vores egne rødder og graver i vores forhistorie. Eller måske bliver det ikke længere vigtigt at vide, om musikken kommer fra Ghana eller Gentofte. Hvem ved, kun fremtiden kan vise os, hvad musikkens globale veje vil bringe vores ører.

søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Maga Bo/ Brasilien - interview
 
tværgående temaer
Velkommen til koncerter for gymnasieelever
Verdensmusikbanken arbejder tæt sammen med koncertarrangører om at tilbyde live-oplevelser for gymn...
Læs mere