artikler
Homayun Sakhi - fortælling om en musiker fra Afghanistan
Homayun Sakhi er musiker – udlært af sin far, der, ligesom han selv, mestrer instrumentet rubab. In...
Læs mere
Fra bryllupsmusiker til verdensstjerne
Hasna el Becharia er ingen årsunge, som hun sidder dér i sine grønne gevandter klar til at gå på sc...
Læs mere
I landflygtighed for sin musik
Musik kan skabe store omvæltninger. Dét kan den tyrkiske baglama-spiller og sanger Fuat Talay tale ...
Læs mere

Projektforløb C-niveau: Musik, censur og konflikter

Forslag til et projektforløb for C-niveau.

Hvorfor Music Freedom Day?

Hvert år i marts måned, næste gang d. 3. marts 2013, afholdes den verdensomspændende Music Freedom Day.  Initiativet kommer fra den internationale organisation Freemuse, som har hovedkvarter i København, og det forplanter sig i lokale initiativer hele kloden rundt.

Det drejer sig ikke om, at musikken netop denne dag skal være fri, men at man denne skaber ekstra fokus på de betingelser, som mennesker og musik hver dag burde eksistere under: frie muligheder til at leve og udtrykke sig.

 

For muligheden for skabe den musik og fortælle de historier, som man har lyst til gennem musik, kan synes basal, men er ikke noget, som alle mennesker på denne klode har. Regeringer, radio- og tv-stationer, musikvirksomheder, religiøse ledere og andre magthavere anvender censur, trusler, tortur, fængsling og sågar henrettelser mod musikere, som de ønsker at lukke munden på. I lande som eksempelvis Afghanistan, Pakistan, Iran, Somalia, Tyrkiet, Kina og Myanmar/Burma kan ikke alle musikere få lov til at udtrykke sig frit. Som kommunikationsform spiller sange en særlig rolle i et undertrykt samfund, og ofte når deres budskaber langt ud i befolkningen med kontroversielle budskaber, som ingen journalister eller forfattere ville kunne slippe afsted med at offentliggøre på tryk.

Musikcensur foregår hver dag – hver dag bliver mennesker forhindret i at udtrykke sig musikalsk. Den kan foregå i de store nationale fællesskaber og i de små fællesskaber, som vi hver især fungerer i. Censuren kan udøves af statsmagter overfor hele befolkningsgrupper, og den kan foregå på familieniveau mellem generationer.

 

Med Music Freedom Day sættes der fokus på ytringsfriheden gennem musik. Denne dag samles ressourcer og udbredes beretninger, interviews og analyser fra hele verden, som kan være med til både på globalt og helt lokalt plan at belyse en både samfundsmæssig og musikalsk problemstilling.

 

Brug Music Freedom Day i din undervisning – som et meget nærværende og aktuelt eksempel på nutidige, relevante problemstillinger.

 

Forslag:

Klassen kunne vælge, at projektforløbets tema er Musik og censur.

 

Herunder vil grupperne kunne beskæftige sig med konkrete cases fra henholdsvis www.verdensmusikbanken.dk (Brug søgefunktionen på sitet her. Søg f.eks. på censur)

 

og

 

www.freemuse.org. (Sitet indeholder en guldgrube af kilder og inspirationsvinkler til arbejdet med temaet Musik og censur)

 

samt

www.musicfreedomday.org, som vil samle alle tiltag fra den kommende Music Freedom Day 2013, og hvor du kan finde materiale fra de foregående års arrangementer.

 

Men også i et europæisk, musikhistorisk perspektiv vil man kunne finde paralleller, som kunne perspektivere temaet. Tænk bare på Mozarts Tryllefløjten, som højst sandsynligt var en skjult formulering af den dengang forbudte Frimurerloges værdigrundlag. Eller Stalin-tidens Rusland og dennes grusomme censur af komponister som Sjostakovitj og Prokofjev.

 

Samtidigt vil man kunne markere Music Freedom Day på gymnasiet på forskellige måder:

 

Ved at søge midler til længerevarende besøg fra musikere med fokus og erfaring med censur. Skriv gerne til redaktion@verdensmusikbanken.dk for inspiration hertil.

 

Ved at invitere oplægsholdere ud på gymnasiet. Skriv gerne til redaktion@verdensmusikbanken.dk for at få ideer til oplægsholdere.

 

Skabe en fælles debatdag omkring kunst og censur. Hvor går elevernes egne grænser? Hvornår og hvor bliver der udøvet censur?

søg:
audio
DAM - Born hereDiata Sya - Adioci
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Fuat Talay/ Kurdisk - om musikcensur
 
tværgående temaer
Musikcensur i undervisningen – kan du se pointen?
  Kan man proppe nationalisme, kønsperspektiv, filosofi, religion, historie, sprogpolitik, mark...
Læs mere