Her finder du artikler, interviews, noder og links, der har med verdensmusik fra kontinentet Nordamerika at gøre. Men forbindelserne ud i resten af verden er stærke, og musikken lader sig ikke stoppe af geografiske grænser. Derfor vil du også kunne følge musikken fra Nordamerika ud til andre kontinenter i verden - og tilbage igen.
Nordamerika er et kontinent på en gang kendetegnet både kulturmøder og -skel. Kontinentet er først og fremmest præget af indvandring fra store dele af verden. Med meget forskellig baggrund og motivation er folk kommet til, nogen som emigranter andre som slaver. Og de er kommet til i en sådan massiv grad, at den oprindelige befolkning kulturelt set indtager en meget begrænset plads.
Folkefærd er kommet til udefra og har skabt deres nye fodfæste her. De har bragt deres rødder, deres kultur og deres musik med sig. Ikke mindst har de afrikanske rødder, som de folkefærd, der som slaver blev fragtet til Nordamerika, bragte med sig, haft en massiv indflydelse på musikken i dette kontinent. Stilarten Boogaloo er blandt andet et resultat heraf.
Men også befolkningsgrupper fra Asien, her iblandt Indien, har skabt deres egne fællesskaber. Små fællesskaber lever side om side og kulturelle identiteter skabes og dermed også musik i et sammensurium af rødder og nye impulser. Den canadisk/indiske musiker Kiran er et godt eksempel herpå.
Nedenfor finder du en liste over alle de artikler og indhold, der på den ene eller ande måde omhandler Nordamerika og kunstnere med nordamerikanske bånd. Læg mærke til, du på alle siderne præsenteres for relaterede lydfiler, videoklip og links. Go' fornøjelse!
Kunstnerprofil: Blitz the Ambassador
Listen udvides løbende...