artikler
Musik + globalisering = verdensmusik?
Hvornår er noget verdensmusik, og hvornår er det noget andet? Hvornår taler vi f.eks. om folkemusik...
Læs mere
Musik i globaliseringens tidsalder
I denne artikel tager vi et kig ud i musikkens globaliserede verden. For ligesom verden er blevet m...
Læs mere
Hvor du fra? Jeg er fra…
Hvor er du fra? Spørgsmålet kan synes ligetil, og alligevel er det slet ikke så ligetil. For i glob...
Læs mere

Musiketnologi

Maga Bo (Brasilien)

Musiketnologi - et greb i værktøjskassen

Ulla Hahn Ranmar/ Skoletjenesten

Musiketnologi forbindes ofte med noget eksotisk. Med opdagelsesrejsende og varme himmelstrøg. Men at sætte lighedstegn mellem f.eks. verdensmusik og musiketnologens beskæftigelsesområde ville være forkert. For musiketnologien er først og fremmest en metode – eller med andre ord et greb ned i den værktøjskasse, vi har, når vi arbejder med musik. Når man går musiketnologisk til værks, beskæftiger man sig med musikken i den sammenhæng, den optræder i. Det er ikke et spørgsmål om musikken som et isoleret fænomen, men derimod om musikken i den sammenhæng – socialt, kulturelt samfundsmæssigt – som den indgår i.

 

Når vi snakker helt grundlæggende om, hvad musik er for en størrelse, kommer vi oftest frem til definitionen: Musik er menneskeligt organiseret lyd. Netop ved at sige, at den er organiseret af mennesker, tillægger vi den også en betydning. Det er mennesket, der organiserer lyden. Den opstår ikke af sig selv, den eksisterer ikke af sig selv, og dermed opstår dens betydning heller ikke af sig selv. Vi organiserer den og tillægger den deri nogle betydninger og strukturer.

 

På trods af at musiketnologien altså blot er en metode, findes der alligevel en særlig kobling til fremmede musikformer eller verdensmusik. For netop disse musikformer har oftest været det område, som de europæiske musiketnologer beskæftigede sig med. Musiketnologen tog sin rygsæk på ryggen, optageren under armen og rejste til fremmede himmelstrøg for at registrere og beskrive fremmede musikformer. Motivationen var grundlæggende at blive klogere på, hvad musik egentlig var for en størrelse – og dermed også hvad deres egen musik var for en størrelse. Men ikke desto mindre blev det efterhånden også klart, at musikken netop opstår og finder sin betydning i den sammenhæng, den eksisterer i. Det blev nødvendigt at vende blikket imod konteksten for at forstå musikken. 

 

Ud fra den musiketnologiske vinkel ville det derfor også være helt forkert at tale om musikken som et universelt sprog. For netop det at forstå musikken til bunds kræver også en forståelse af den kontekst, som den er opstået og indgår i. Det er f.eks. ikke lige meget, at de sorte slaver i USA skabte blues-musikken i netop disse rammer. Eller at en gruppe som den palæstinensiske rap-gruppe DAM lever i netop Palæstina med de problemstillinger, der dermed er konstant til stede i deres hverdag. For musikken får netop sin betydning i den sammenhæng, den indgår i. Flytter vi den ind i nye omgivelser. vil den få en ny betydning.

 

Derfor er musiketnologien i første omgang et godt redskab at benytte, når man beskæftiger sig med verdensmusik eller fremmed musik. Men den kan også være rigtig interessant, idet man kigger på egne musikformer. På denne måde kan man få øje på ting, som vi ser som indlysende, men som vi glemmer at tage med i vores overvejelser, fordi vi netop ser dem som indlysende. Måske kan blikket finde nogle af de praksisser og måder at gøre tingene på, som bare er indforståede. Og på denne måde kan vi også blive lidt klogere på os selv.

søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Maga Bo/ Brasilien - interview
 
tværgående temaer
Velkommen til koncerter for gymnasieelever
Verdensmusikbanken arbejder tæt sammen med koncertarrangører om at tilbyde live-oplevelser for gymn...
Læs mere