Murens fald betød for mange sibiriske musikere, at de vendte tilbage til den traditionelle musik og shamanismen. Fra at være del af det vældige Sovjetunionen flyttedes fokus til de respektive lande i Asiens indre: Tuva, Khakassien og Altaj. Albert Kuvezin gik dog i en helt anden retning. For med bandet Yat-Kha besluttede han sig for at skrue op for strømmen og spille sin egen punkmusik: Tuva rock.
Geografisk tilhører de det vestlige Mongoliet. Vi er nærmest så langt væk, som man kan komme, i et landskab, hvor det er dyr nærmere end mennesker, der dominerer. Her er man stadig jægere og holder dyr, og det er stadig hesten, der er menneskets bedste ven. Vi taler store stepper, og mod syd strækker den vældige Gobi-ørken sig.
Efter at have været helt undertrykt under Sovjettidens kommunistiske regime, hvor området mest var kendt for sine Gulag-lejre, er befolkningen vendt tilbage til de gamle dyder. Nu er det igen de shamanistiske ritualer og den gamle musik, der er kommet i fokus. Og i selve Tuva, hvor Yat-Kha kommer fra, har to grupper i den grad stjålet fokus, nemlig Kuvezins eget orkester og det mere traditionelle Huun-Huur Tu. Som Albert Kuvezin såmænd også var med til at grundlægge.
Andre typiske instrumenter er en særlig violin spillet med en bue af hestehår kaldet igil, dertil forskellige zithere og lutter, og en særlig jødeharpe, som nærmest ligger inde i munden, er også meget vigtig. Formålet er som regel at illudere naturfænomener såsom fuglesang, specielle dyr, vinden og en fossende flod.
Det specielle ved Yat-Kha er dog, at Albert Kuvezin og hans forskellige bandmedlemmer spiller en stil, som aldrig er hørt før. Solisten selv er bevæbnet med en elektrisk guitar, mens han siddende foran sig har en igil-spiller. Igil er en hestehårsviolin, der bliver spillet gennem en række pedaler, så den nærmest lyder som en bratch. Igil’en er et legendarisk instrument inden for shaman-traditionen, ligesom den ifølge folketroen kan spille toner, der fungerer som bindeled til dyrenes verden. Med den specielle violin kan en sibirisk shaman simpelthen tale med og dominere et dyr. Bandet fuldendes i øvrigt i bedste rockbandstil, nemlig med bas og trommer.
Orkestret slog igennem for over 20 år siden. Her fik de omgående opmærksomhed fra den engelske lydguru Brian Eno. Og i 1995 indledte Kuvezin sin internationale karriere med det banebrydende album Yenesei Punk. Så var linjen ligesom lagt.
Siden har han ikke sluppet håndbremsen. Sangen er stadig den vildeste gang strubesang, men musikken er potent rock, hvor den syrede igil-violin nærmest leder tanken hen på det legendariske New York-band The Velvet Underground. Og Kuvezin erkender sine inspirationer – og kørte idéen helt ud for nogle år siden, da han i Yat-Kha-navnet udsendte albummet Re-Covers. Her fremførte han de mest udspacede versioner af store sange fra rockhistorien med orkestre som The Doors, Led Zeppelin og Kraftwerk. Alle sammen udsat for den vilde strubesang og sønderlemmende guitar.
Så velkommen til fænomenet Tuva rock.
Yat-Kha live:
http://www.youtube.com/watch?v=iMLEtpTTUFQ
Yat-Kha video:
http://www.youtube.com/watch?v=8yxTG5XmOT8
Yat-Kha live:
http://www.youtube.com/watch?v=ifyy95kfFU0
Læs også mere om punk i Asien på Almonde.dk:
http://almonde.dk/2012/06/harde-kinesiske-rytmer/