
Den traditionelle tyrkiske musik, som blandt andre Baba Zula bekender sig til, er opstået ved en vekselvirkning mellem musikformer fra Centralasien, Mellemøsten og Europa. De er i dag smeltet sammen til et ganske homogent musikområde. Musikken er baseret på et arabisk-tyrkisk system af tonearter – det såkaldte maqam-system. Taktarter som 5/8, 7/8 og 9/8 er ret almindelige.
I forbindelse med nutidens mediepåvirkning bliver tyrkisk musik udsat for et massivt pres, især fra Vesten og de arabiske lande. Størstedelen af popmusikken har dog bevaret et tydeligt tyrkisk særpræg.
SAZ: Saz’en er det mest udbredte instrument i Tyrkiet. Den minder om en lut eller en balalajka, som man kender fra bl.a. Rusland. Blandt romafolket hører klarinet og håndtrommen darbuka til de vigtigste instrumenter.
MAQAM(-SYSTEM): Toneart i arabisk og tyrkisk musik. Oktaven deles i syv tonetrin, der kan indeholde mikrointervaller. Der bruges over 100 maqam’er, der hver beskrives med særlige kendetegn, f.eks. regler for melodiens bevægelse.
