Verdensmusikbanken - Verdensmusik i undervisningen

Raga er den struktur, hvorpå klassisk indisk musik er bygget. I en typisk opbygning, hvor en solospiller spiller strengeinstrumenter som sitar eller sarod, vil de spille stramt fastsatte melodiske forløb, ledsaget af perkussionisten, der ofte spiller på de to trommer, der udgør sættet tabla. Endelig vil en tredje person – typisk en kvinde – spille på tambura, et strengeinstrument stemt i en grundakkord, som kører som en underliggende drone.

Der spilles inden for et tonalt område, som i høj grad fastsættes af den enkelte musiker. Det giver en uendelig fleksibilitet, men stiller også store krav til udøveren. Ofte er ragaer meget svære at spille for vesterlændinge, idet de tonalt og harmonisk ikke er modale, som inden for arabisk musik. Oktaver benævnes inden for indisk musik som saptak og består af 7 toner. Der er for det meste tre oktaver, kaldet mandr (det lave toneregister), madhy (mellemregistret) og tar (det høje register).

Ragaer er ofte meget lange, men består typisk af følgende to afsnit:

1. Alapana – består af: A) Opvågnen, hvor soloinstrumentet spiller frit, ofte ledsaget af drone. B) Jor. Består af forløb med fast puls, men ikke fast metrik, som typisk spilles i medium tempo, og går over i: C) Jhala. Her spilles der hurtigt, og tablaerne er i fuld gang med dels at understrege, dels at svare soloinstrumentet. Udpræget improvisation.

2. Gat/Ciz. Relativt kort komponeret stykke. Opsummerer ragaen og er tilpasset metrikken. Munder ofte ud i en kald/svar-dynamik mellem solospiller og perkussionist.