Verdensmusikbanken - Verdensmusik i undervisningen

Joiken er en helt særlig sang-stil, som er knyttet til det samiske folkefærd. Samerne levede og lever fortsat i Lapland – et område, som breder sig over den nordlige del af såvel Finland og Sverige som Norge. Joiken består typisk af korte eller slet ingen ord, men derimod improviserede lyde. Oftest er joiken bygget op over pentatone skalaer, som det er at finde i mange folkemusiktraditioner. 

Joiken og det religiøse

Som det er tilfældet med mange andre traditionelle folkemusikgenrer, f.eks. den nordafrikanske gnawa-musik, som du kan læse om her på sitet, var også joiken oprindeligt tæt knyttet til religionen og religiøse ritualer. Vi taler her om en før-kristen tid, hvor shaman-figuren ”noaiden” var central i den samiske kultur. Noaiden havde mange funktioner. Han var både en slags præst, der fungerede som bindeleddet mellem guderne og menneskene, læge, som skulle diagnosticere og helbrede de syge, og spå- og vismand, der skulle rådgive de tvivlende.

Noaidens vigtigste redskab var en ”runebom” – en oval håndtromme lavet af rensdyrskin spændt over en ramme, som han spillede på med et rensdyrhorn. I forbindelse med de religiøse ritualer brugte noaiden trommen til at skabe en trance-tilstand og dermed en direkte kontakt til det gudelige. Og hele tiden akkompagneret af joiken.

Mens noaiden, og dermed runebommen, forsvandt fra samerkulturen i takt med den skandinaviske kristne majoritets tvangs-assimilering, overlevede joiken og eksisterer i dag som en del af den samiske kulturarv.  

Man synger naturen – ikke om den

Joik er en delvist improviseret strube-sang. I joiken lader sangeren omgivelserne – ofte naturen – påvirke sangens udvikling og forløb. Og her bliver det komplekst, for joik-sangeren fortolker nemlig ikke et indtryk; han/hun tror derimod på, at objektet – f.eks. en bjergkæde – kan joikes og gennem sangen skabe en tilsvarende forestilling. Læg mærke til, hvordan Wimme i interviewet forsøger at gengive rensdyret essens. Han joiker ikke om rensdyret, han joiker rensdyret. Denne forståelse af sangen skal ses i sammenhæng med samernes naturreligiøse fortid, hvor menneske og natur opfattedes symbiotisk.

Moderne joik

Som Wimme fortæller i interviewet, kunne det traditionelt set være rytmen og lyden i rensdyrenes bevægelser, der kunne igangsætte og inspirere joiken. Men i dag kan det for ham lige såvel være bilens rumlen eller silhuetten af publikummet i en koncertsal. 

Joiken kan altså spores tilbage til stenalderen. I sin grundstamme har ikke meget i sangtraditionen ændret sig over tid. Men det har musikken rundt om, hvilket Wimme med sine elektroniske beats, samples og varierede instrumentbrug er et levende bevis på.

Lyt blot til nummeret "Soahkesuovva", hvor Wimme har samplet sin egen stemme til et vocal beat, for derefter at lægge det i baggrunden, hele nummeret igennem. Elektroniske nedslag og knitren sammen med en bastant basklarinet skaber i nummerets første halvdel et varsel, som kulminerer med den kvindelige joik-sanger i nummerets anden halvdel. Hvad gengiver denne joik mon? Et uvejr, en rejse eller måske en person?

Wimme repræsenterer en nyudvikling af den samiske joik-tradition. Ligesom Wimme har også grupperne Transjoik

http://www.transjoik.com og Vajas http://vajas.info/index.htm taget joiken ind i den elektroniske verden. Den populære kunstner Mari Boine http://www.mariboine.no har knyttet sangtraditionen til jazzen og rocken.

Hvis du vil høre traditionelle joiker, så tjek dette: http://bergenmuseum.uib.no/downloads/downloads.html