Verdensmusikbanken - Verdensmusik i undervisningen

Homayun Sakhi er musiker – udlært af sin far, der, ligesom han selv, mestrer instrumentet rubab. Instrumentet er et af hovedinstrumenterne i den afghansk-pashtunske klassiske musik, der har rødder i den indiske musik.

Med en opvækst i Kabuls berømte musikerkvarter Kuchech Khararbat sugede Humayun til sig fra de mange musikstilarter, der florede i kvarteret: Klassisk afghansk musik, persiske ghazals, hinduistiske raga’er samt indisk og pakistansk filmmusik, vestlig pop og ditto klassisk.

Hans horisont blev yderligere udvidet, da han med sin øvrige familie måtte flygte fra det borgerkrigshærgede land, hvor kampene nåede Kabul i 1992. De slog sig ned i den nordpakistanske by Peshawar, hvor Homayun Sakhi blev et navn i blandt de efterhånden mange eksil-afghanere. Og netop koncentrationen af mennesker fra hele Afghanistan blev en yderligere inspiration for den unge rubabspiller. I løbet af 1990’erne vandt den musikforagtende religiøst fundamentalistiske taleban-bevægelse terræn i borgerkrigen. Derfor søgte musikere fra mange regioner og musikcentre i det enorme land også til nordpakistan, og Sakhi fandt her nye facetter til sit spil i mødet med andre musiktraditioner.

Homayun Sakhis historie er et ganske godt eksempel på udviklingen i afghansk musik. Den er en righoldig blanding af indflydelse fra de omkringliggende lande – især Iran og Pakistan – samt den skæbne, det store centralasiatiske land har haft på godt og ondt med kolonialisering, handelsruter mellem Øst og Vest gennem landet, krige, skiftende magthavere  og efterhånden også påvirkning fra massemedier.

Se et videoklip med Homayun Sakhis ved at klike her.