

Hamonium er et populært instrument i Indien og lande med musikalske rødder i den indiske. Instrumentet bruges i templer og andre steder til at akkompagnerer sang og i nyere klassisk musik – ofte til at levere drone (minder om kontrapunkt i vestlig musik. Den samme underliggende tone igennem længere passager).
Instrumentet kom til Indien fra Frankrig og blev vidt udbredt i løbet af 1800-tallet. Det blev dog i begyndelsen af 1900-tallet ugleset og anset som noget meget uindisk og uønsket af flere nationalt indstillede musikere. Orglet er blandt andet ikke i stand til at lave de glidende skift i tonerne, der bl.a. er kendetegnende i ragaer og andet indisk musik, og det kan heller ikke stemmes om i løbet af en koncert – noget man ellers ofte gør for at ændre stemning i mellem to ragaer. I flere år var instrumentet derfor forbudt.
