
Bombo Leguero er for mange en uadskillelig del af den argentinske folkemusik, men spiller også en rolle i den bolivianske, chilenske og peruvianske musiktradition. Det er en stor trætromme, der er lavet ud af ét stykke udhulet træ med gede- eller koskind spændt ud over begge ender. Skindet er ofte med hårene intakte, hvilket giver trommen en dyb, mørk lyd.
Trommen spændes om mave og skuldre som en marchtromme og spilles enten med to stikker eller med en stik og en kølle. Ved også at spille på trommens kant kan trommeslageren både levere bund og perkussion i musikken ved både at markere takten og skabe dynamik. Bombo leguero’en er et bærende instrument i den argentinske chacarera og zamba, der ikke har meget med den brasilianske samba at gøre.
Hør to eksempler på chacarera og zamba spillet på bombo leguero he:
