artikler
Musik + globalisering = verdensmusik?
Hvornår er noget verdensmusik, og hvornår er det noget andet? Hvornår taler vi f.eks. om folkemusik...
Læs mere
Hvor du fra? Jeg er fra…
Hvor er du fra? Spørgsmålet kan synes ligetil, og alligevel er det slet ikke så ligetil. For i glob...
Læs mere
Musik i globaliseringens tidsalder
I denne artikel tager vi et kig ud i musikkens globaliserede verden. For ligesom verden er blevet m...
Læs mere

Det lokale og det globale

Foto: Karolina Zapolska

Det globale møder det lokale i verdensmusikken

af Jens Kristian Kisbye Dreyer

I en globaliseret verden bliver de fleste musikalske strømninger præget af mange genrer. De færreste kunstnere kan påstå, at de ikke er inspireret af genrer uden for deres egen. Og det vil også sige inspireret af musik fra andre verdensdele end deres egen. Mange musikere på verdensmusikscenen søger derfor tilbage i tid og kultur for at finde en stil og et udtryk, der er mere oprindeligt, mere uberørt af indflydelse udefra end den, de kan finde i deres egen tid. Men andre musikere går den modsatte vej. De lader deres lokale musik omfavne af de globale musikstrømme, der via MTV og lignende medier rammer et bredt udsnit af verdens befolkning – pop, hiphop, techno, rock etc. – og udvisker på den måde skellet mellem oprindelig lokal musik og global popmusik. Læs mere om globalisering og verdensmusik her.

 

Musikerne kan have forskellige missioner med det. Det kan være for at gøre deres lokale musiktradition lettere tilgængelig for et nyt publikum og give den traditionelle musik en lydmæssig opdatering eller for at vise det lokale publikum, at den lokale kultur er en integreret del af de globale strømninger. Og endelig kan det skyldes, at musikerne ikke kan lade være. De er ofte dybt rodfæstede i begge kulturer – den lokale musik og den globale mediebårne pop. Det er for mange samtidig et forsøg på at lave et crossover i tid – et ønske om at forene det traditionelle og det moderne.

 

I det følgende skal vi se, hvordan en række musikere fra hele verden har valgt at lave musik, der netop tager afsæt i mødet mellem et lokalt traditionelt og et mere globalt moderne udtryk.

 

Mest radikalt til værks går den brasilianske dj Maga Bo. Læs mere om Maga Bo her. Han sampler lyde og musikbider fra alle verdens kroge og laver musik af dem. Dermed bliver det i bogstavelig forstand til verdensmusik, efterhånden som den vestafrikanske, sydamerikanske eller mellemøstlige musik hives ud af sin kontekst og danner et nyt samlet lydbillede.

 

Et andet eksempel er tyrkiske Baba Zula. Bandet henter dels inspiration i den vestlige psykedeliske rock fra 1960’erne, og dels i den centralasiatiske før-islamiske sharman-kultur. En kultur, der primært er bevaret i den tyrkiske folkemusik, siger bandets frontfigur Murat Ertel i et interview i anledning af bandets optræden på WOMEX i 2010. Det er især instrumenterne saz – et lut-lignende strengeinstrument – og træskeer, der peger tilbage i tid. ”Hvor ney-fløjten leder tilbage til tyrkiets sufi-islamiske fortid, og klarinetten er et symbol for de tyrkiske sigøjnere, kan den elektriske saz sammen med træskeer fungere som et kompas, der peger på musikalske rødder i den tyrkiske musik, der går helt tilbage til Tyrkiets før-islamiske sharman-kultur,” forklarer bandet.

 

Mixet mellem øst og vest er ifølge bandet selv ganske naturligt. Den tyrkiske hovedstad Istanbul, hvor bandet er fra, ligger ved Bosporus-strædet. Strædet deler byen og markerer den geografiske grænse mellem Europa og Asien og er samtidig stedet, hvor de historisk vigtige handelsruter med silke og krydderier fra Centralasien endte. ”Dermed bliver byen til et mødested mellem øst og vest, og det skinner igennem i kulturerne – det er en meget blandet kultur, hvor alle lærer fra alle,” siger Murat Ertel.

 

Bandet bruger primært instrumenter fra Balkan og Centralasien, såsom den lut-lignende saz, skeer og den håndspillede darbuka-tromme. Men tilsat en masse elektronik og effekter bliver udtrykket mere moderne og vestligt. Selvom bandets oprindelige inspiration var i 1960’ernes syrerock, har de også suget til sig af den elektroniske musik og kalder selv deres musikstil for Oriental Dub. Det orientalske er især til stede i de – for vestlige ører – skæve taktarter 5-, 7- og 9/4.

 

Det argentinske band Tremor har en lignende tilgang til musikken. De tager udgangspunkt i traditionelle sydamerikanske instrumenter og rytmer, men tilsætter også guitarer, synthesizers og alverdens elektronik, så den endelige stil lyder som noget, der kunne spilles på hippe storbyklubber. ”Idéen er at blande begge verdener. Ikke for at lave en slags techno-folkemusik, men for at lave noget, der er anderledes – noget, der ikke kan sættes i bås,” siger Leonardo Martinelli, der er komponist og frontfigur i Tremor. Formlen er, indrømmer han, en lidt intellektuel tilgang til musikken. Stilen bliver en ambient lab top lydcollage med flittig brug af lydmanipulation.  ”Men på scenen, når vi spiller live, forsøger vi at finde en mere primitiv energi – en slags rituel energi,” forklarer han. Læs om musik i trance-ritualer her.

 

Bandets live-energi hentes blandt andet i de traditionelle instrumenter – især ved en udpræget brug af den traditionelle stortromme bombo leguero , der er et gennemgående instrument i meget argentinsk folkemusik. På scenen til WOMEX-festivalen i København i 2010 kunne man f.eks. opleve de tre bandmedlemmer med hver sin tromme spille energisk hen over et computertrack. Se klippet her. Dermed fremhæves den oprindelige inspiration fra den sydamerikanske musik – ikke bare i lyden af de traditionelle instrumenter, men også i de karakteristiske sydamerikanske rytmer, der bæres af bombo leguero’en.

 

Ligeledes fra Sydamerika har Bomba Estereo sat sig for at eksperimentere med at mixe en lokal musikstil med elementer fra electronica, hiphop og rock. Bandets stifter og frontfigur Simón Mejía understreger de mange elementer af crossover og mix, der er til stede i deres musik: De tager udgangspunkt i den colombianske musik, der spilles på Colombias caribiske nordøstkyst – cumbia – der minder om den musik, man ellers kender fra det caribiske område. Det er musik, der i sig selv er en blanding af afrikansk og ’hvid’ musik. Mejía laver programmering og beats, der drejer musikken over mod electronica, og endelig tilsætter sangerinden Liliana Saumet en lokal vestkyst-sangstil tilsat hiphop- og rock-elementer. ”Man kan godt kalde vores musik verdensmusik, fordi vi blander musik fra flere steder i verden. Men jeg synes, ’verdensmusik’ lidt er et mærkat, man sætter på musik, man ellers ikke ved, hvad man skal kalde,” siger Simón Mejía i et interview i anledning af bandets optræden på WOMEX 2010.

 

Som Leonardo Martinelli fra Tremor kalder også Simón Mejía musikken ’et eksperiment’. De er begge drevet af nysgerrigheden efter at lade det traditionelle møde det moderne uden rigtigt at vide, hvad resultatet vil blive. Netop dette forsøg på at sprænge de musikalske rammer kan forklare, hvorfor Mejía ikke bryder sig om alligevel at få sat en mærkat på sin musik. Læs mere om sydamerikansk musik og crossover mellem genrer her.

 

Navnet ’Bomba Estereo’ understreger flertydigheden i bandets musik. Bomba betyder både bombe, at noget er fantastisk eller sjovt, og endelig er det navnet på en puertoricansk perkussion-båret musikstil, der altså henviser til den caribiske afsmitning på Bombas musik. Se mere om bomba (fra Puerto Rico) her

 

Se videoen til Bomba Estereos dansehit Fuego her eller det mere elektronisk-folkede Agua Sala her.

 

Læs også om det andet columbianske band Choc Q. T. her

 

Fra hovedstaden Bogotá spiller Bomba Estereo musik fra Colombias nordøstkyst – cumbia – tilsat electronica, hiphop og sang. Lyden bliver en moderne club-egnet og særdeles dansevenlig hybrid, der blander de caribiske rytmer med frontfigur Simón Mejías insisterende beats og sangerinden Liliana Saumets personlige sang/rap-stil. Musikken er mere eksperimenterende og pågående end Choc Quib Towns vestkystinspirerede musik, men med den colombianske musikalske arv intakt.

 

Den makedonske dj Kiril blev i 90’erne grebet af udviklingen af de elektroniske musikgenrer, der i de år eksploderede i popularitet og nyskabende stilarter. Så modsat de kunstnere, der er præsenteret i det ovenstående, tog han ikke udgangspunkt i en lokal musikstil, men derimod i den globale bølge af elektroniske musikarter. Men da han ledte efter en måde at tilføre sin musik et personligt særpræg på, der kunne få den til at skille sig ud fra mængden, søgte han som noget helt naturligt tilbage til sine makedonske rødder og den musik, han var vokset op med.

 

Som dansker er det svært at forestille sig, at man som ung, progressiv musiker kan trække på sin lokale folkemusik. I Danmark har den lokalt forankrede folkemusik en meget lille skare af tilhørere og er måske af samme grund ikke udsat for samme grad af crossover som f.eks. den sydamerikanske musik. For ca. 10 år siden begyndte danske bands som f.eks. Sorten Muld dog at søge tilbage til gamle skillingsviser og tilsætte dem moderne elektronisk musik, men efterhånden døde denne ’nye nordiske bølge’ ud igen. Men mange steder i verden er den lokale traditionelle musik ganske rodfæstet i kulturen – og også blandt unge. Liliana Saumet fra Bomba Estereo fortæller f.eks. i et interview, at hun, inden hun mødte Simón Mejía, primært hørte colombiansk og anden sydamerikansk musik. Mejía startede derimod med at spille i diverse coverbands, der spillede Metallica, Sepultura og senere The Cure, men da han ville lave sin egen musik, var det naturligt for ham at tage udgangspunkt i den colombianske musik. ”Jeg er jo colombianer,” siger han i et interview med den lokale udgave af MTV.

 

På samme måde søger dj Kiril med efternavnet Dzajkovski inspiration og personlighed i den makedonske musik. Han synes også, at instrumenterne og melodierne fra Balkan fungerer godt oven i de elektroniske beats og klange, og derfor er det med tiden mere blevet et sted at hente inspiration end en måde at gøre sig bemærket på. ”Min oprindelige intention med min musik har på den måde været at lave musik, der kombinerede de to musikstile, så de støttede hinanden uden at støde sammen,” siger dj Kiril i et interview i forbindelse med sin optræden på musikfestivalen WOMEX i 2010. ”Så udfordringen har for mig været at tage denne meget traditionelle musikstil og føre den sammen med det nyeste inden for den elektroniske musik på en måde, så det lyder interessant, hvad enten musikken bliver spillet i Indien, Jamaica eller her i København. Hvis jeg kan skabe sådan en international lyd, så er min mission udført,” siger Kiril Dzajkovski.Dermed er han tilbage ved det udgangspunkt, som også dj’en Maga Bo havde: At gøre den lokale musik global.  

søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Bomba Estéreo/ Colombia - interview
 
tværgående temaer
Undervisningsforløb omkring musik og globalisering
Med udgangspunkt i de artikler og musikeksempler, som findes på www.verdensmusikbanken.dk, vil du k...
Læs mere