

Aida Nadeems instrument
Fagotten er et træblæserinstrument. Den er dobbeltrørbladdet ligesom oboen. Den er udviklet i det 18. århundrede af et instrument, der hedder dulcian. Fagotten er træblæsernes bas og har været populær i kunstmusikken siden barokken. Fagottens ambitus er normalt fra B1 til e2, og det gør den til den klart dybeste træblæser. Sammenlignet hermed kan klarinetten, der kan komme næstdybest, komme ned på et lille e der ligger en duodecim over B1! Fagotten bruges mest i kammermusik og symfonisk musik, knap så meget som soloinstrument. Fagotten høres dog også i folkemusik fra eksempelvis Balkan.
Aida Nadeems brug af genrer
Electronica er en betegnelse for visse former for nyere elektronisk musik. Den defineres som forskellig fra den konservatoriebaserede elektroakustiske musik såvel som fra den mere danseorienterede scene (f.eks. house). Der er altså tale om en genre af lytteorienteret elektronisk musik ofte skabt i computerprogrammer. Musikalsk dækker electronica over mange forskellige udtryk, der dog har en musikalsk legende, mildt eksperimenterende tilgang til fælles. Betegnelsen opstod i den britiske musikpresse i midten af 1990'erne.
Se f.eks. http://www.youtube.com/watch?v=MkcoyuQ_DVo&feature=related
og http://www.youtube.com/watch?v=9vj36GQ7NcM&feature=related
Elektroakustisk musik er en afart af moderne kunstmusik med rødder i efterkrigstidens avantgardisme: Dels i eksperimenter med elektronisk manipulation med lyd, dels i eksperimenter med såkaldt konkret musik. Denne sidste term lanceredes oprindeligt af den franske radiomand, tonesætter og musikteoretiker Pierre Schaeffer. Begge retninger opstod i slutningen af 40erne og begyndelsen af 50erne, men voksede sammen til elektroakustisk musik, som består af en blanding af elektronisk genereret materiale og indspillet, konkret lyd. Den tyske komponist Karlheinz Stockhausens komposition fra 1956, Gesang der Jünglinge, er et godt eksempel herpå. Værket består af bearbejdet lyd af et drengekor iblandet elektroniske klange. Se http://www.youtube.com/watch?v=3XfeWp2y1Lk og http://www.youtube.com/watch?v=5_NWwUB6Dis&feature=related
Tjek også disse hjemmesider…
Rough Guide to the Asian Underground:
http://ethnotechno.com/roughguide_au.php
Asian Underground musik med Talvin Singh:
http://www.youtube.com/watch?v=ggTafubXBxw
----------------------
Som led i samarbejdet mellem KODAs ”Skolekontakten” og Verdensmusikbanken, kan Aida Nadeem komme på besøg på jeres gymnasium. Book Aida ved at sende en mail til redaktion@verdensmusikbanken.dk
