Verdensmusikbanken - Verdensmusik i undervisningen

Cumbiaen er en sydamerikansk musikstil, der har sin oprindelse i området omkring Colombias nordøstkyst mod Det Caribiske Hav og Panama. Sammen med den ledsagende dans er cumbia colombiana en vigtig del af landets kulturarv – også i resten af landet, selvom musikken stadig har sin primære udbredelse i den nordlige del.

Omkring 1950’erne havde cumbia’en sin storhedstid med udbredelse til store dele af Syd- og Mellemamerika, hvor den først i løbet af 1980’erne blev overhalet i popularitet af den cubanske salsa. Som sine caribiske ‘slægtninge’ har også cumbia’en rødder i den musik og de trommer, slaverne bragte med fra Vestafrika. Her blev den efterhånden blandet med de indfødte indianeres instrumenter – bl.a. fløjten – og de spanske koloniherrers dans og tøj.

Musikken bliver stadig primært spillet på rytmeinstrumenter og fløjter, men siden er der f.eks. også kommet sang med. Cumbia-dansen har karakter af et kurmageri, hvor mand og kvinde cirkler om hinanden – han med sin hat, som han tager af og på og hun flagrende med en stor, vid kjole, som hun skiftevis bruger til at vifte ham til sig og til at vifte ham væk. 

Hør eksempler på musikken og se dansen ved at klikke her og klik her for at se dansen uden kavalerer.

Musikken er som nævnt båret af rytmeinstrumenter – primært trommer. Tre trommer er gennemgående: Den dybe tambora holder takten med lyse slag med stikker på siden og dybe slag på skindet som optakt til ét-slaget: en-to-tre-fire-OG ... Mellemtrommen tambor alegre spiller lidt over det hele, men markerer især offbeatene: men-OG-SÅ-én-men-OG-SÅ-to-men-OG-SÅ-tre … Den lyse lamador-tromme ligger lige på offbeatet: OG-én-OG-to-OG-tre-OG-fire. Hen over lægger maracaen også et offbeat-løft: men-OG-SÅ-én-men-OG-SÅ-to-men-OG-SÅ-tre …

Hør først instrumenterne hver for sig og endelig samlet ved at klikke her.