artikler
Aida Nadeem - om inspirationskilder
Karlheinz Stockhausen (1928 til 2007) var en tysk komponist. Han regnes som en af de mest betydende...
Læs mere
Aida Nadeem - fakta
Aida Nadeems instrument Fagotten er et træblæserinstrument. Den er dobbeltrørbladdet ligesom ob...
Læs mere
I landflygtighed for sin musik
Musik kan skabe store omvæltninger. Dét kan den tyrkiske baglama-spiller og sanger Fuat Talay tale ...
Læs mere
Tidligere forløb: Besøg af en world-musiker
I efteråret 2011 fik 10 gymnasierbesøg af en world-musiker. Besøgene blev til i et samarb...
Læs mere

Kunstnerprofil: Aida Nadeem

Aida Nadeem

Kunstnerprofil: Aida Nadeem

Ivan Rod/ Cultures

Musik er en form for aktivisme

 

Aida Nadeem er oprindeligt klassisk uddannet. Men efter flugten fra Irak og en årrække i Danmark har hun etableret sig med noget nær sin egen musiske genre, Arabtronica, en iørefaldende elektronisk vestlig musik med en umiskendeligt arabisk tone og vokal. Hun er i dag en af verdensmusikscenens store originale kunstnere.

 

Aida Nadeem blev født i Bagdad i 1965. Hun voksede op i et inspirerende, politisk progressivt miljø i den pulserende irakiske hovedstad.

 

Faderen og moderen var åbne overfor vidt forskellige kunstneriske impulser og bakkede deres datter op, da hun i en alder af 5-6 år begyndte både at synge, danse og digte. Nok tog hun afsæt i de arabiske traditioner, men snart begyndte hun også at interesse sig for klassisk musik. Og da hendes kunstneriske talent viste sig at være stort, besluttede forældrene at sende hende på musikskole. Hun blev indskrevet på Bagdads prestigiøse akademi for musik og ballet som 12-årig.

 

”Det var den gang af de bedste og mest progressive musikskoler i Mellemøsten. Den var grundlagt på en idé om at skabe et hold af unge musikere, som kunne blive til et stort orkester. Vi var drenge og piger - alle fra konservative, vestligt orienterede familier fra den bedre middelklasse – som var udset til at blive del af et orkester. Og jeg skulle spille fagot.”

 

”Lærerne var konservatorieuddannede musikere fra især Rusland og Frankrig. De underviste os om formiddagen, og om eftermiddagen stod den på almindelig skolegang. Om aftenen skulle vi hver især øve og lave lektier. Så sådan gik der nogle år af min ungdom,” fortæller Aida med et smil.

Hendes repertoire på akademiet bestod af både klassisk og avantgardistisk musik – gennemsyret af en arabisk grundtone. De primære inspirationskilder på akademiet var komponister som Karlheinz Stockhausen og Arthur Honegger.

 

 

Musik er aktivisme

I 1986 var Aida blevet så dygtig på sit instrument, at hun fik ansættelse i Iraks symfoniorkester. Men alt imens hun plejede sin musiske karriere, voksede hendes politiske engagement. Hun blev medlem af Kommunistpartiet og aktivistisk modstander af det diktatoriske styre, som med Saddam Hussein i spidsen i 1980 havde indledt en lang og blodig krig mod Iran. Den politiske aktivist og landets brutale styre kom så meget på kant, at hun et par år efter krigens afslutning blev tvunget til at flygte fra sit hjemland. I 1991 ankom hun til Danmark, hvor hun fik status som politisk flygtning. Det var næsten samtidig med, at USA angreb Irak i det, der blev kaldt den første Golfkrig.

 

”Jeg er stadig – på en eller anden måde – aktivist,” siger hun i dag. ”Det betyder meget for mig at forholde mig til det, der sker. Og jeg tror, at kunst kan ændre noget. Det er derfor, jeg bliver ved med at skabe. Mine tekster handler i dag om eksilet, om kærligheden til hjemlandet. Alene deri er der for mig en form for aktivisme.”

”I en verden præget af krig og globalisering er det vigtigt, at de, der tror på demokratiet, er synlige. Deri ligger mit engagement.”

 

I årene efter Aidas ankomst, fik flere hundredetusinde irakere politisk asyl i Europa, herunder i Danmark. En åbenlys konsekvens af krig og globalisering.

 

 

Mozart og morskab

I 1992, blot et år efter sin ankomst til Danmark, blev Aida Nadeem optaget på Det Kongelige Danske Musik Konservatorium i København. Her havde man tilsyneladende også blik for hendes talent. Aida blev optaget med fagot som hovedinstrument. Men hendes oplevelse af konservatoriet i København var en anden end oplevelsen med akademiet i Bagdad.

 

”Konservatoriet i København var meget konservativt i forhold til den åbenhed, jeg havde mødt i Bagdad – og som jeg siden mødte på andre uddannelsesinstitutioner i Danmark.”

”På nogle af de jyske konservatorier bliver man opfordret til at bruge sin egen kulturelle baggrund i udviklingen af musikken, men sådan var det ikke i København. Der skulle man som tilflytter være et meget stærkt individ for overhovedet at tillade sig at tilføje musikken nye (læs: egne) kulturelle dimensioner, og den styrke havde jeg ikke,” fortæller hun.

”Vi blev ’opdraget’ til at blive gode klassiske håndværkere… musikere, der kunne indtage bestemte pladser i et symfoniorkester. Det kunstneriske, det personlighedsudvidende var ikke en del af opgaven på konservatoriet,” siger hun og griner...

”Mozart ville have moret sig, hvis han havde hørt os, for ingen af os fik lov til at skabe sit eget udtryk – selv om Mozart selv var et improviserende individ. Derfor blev årene på konservatoriet i København præget af klassisk musik i konservative klæder.”

 

 

Min helt egen stil

Måske var det som følge heraf, at Aida seriøst fattede interesse for den mere ustyrlige undergrundsscene – en scene bestående af elektronisk musik, verdensmusik og crossover. Inspirationskilderne var blandt andre Nina Hagen, Transglobal Underground og Talvin Singh blandt andre.

 

”Jeg blev interesseret i genren, fordi den bibragte nye dimensioner – et mix og clash af forskellige stilarter. Og dét fascinerede mig.  Lige som scenen fascinerede mig. Det her var musikere, der ville noget. Og som i en internationaliseret verden favnede vidt,” fortæller Aida.

”Jeg syntes jo selv, at det var vigtigt at clashe verdener. At det var vigtigt at kunstnere med internationale visioner lod nationale traditioner mødes,” siger hun.

 

Mens Aida endnu gik på konservatoriet i København og var ved at opgive fagotten… ”Jeg måtte jo ikke lege med den, ikke finde min egen stil, men skulle partout bruge den på en bestemt måde…” begyndte hun selv at spille elektronisk musik... ”elektronisk musik med en arabisk tone og lyd; programmeret musik med effekter og lyd,  instrumenter og vokal.”

”Jeg skabte min egen stil. Og det var ensomt, men jo ikke mere ensomt end det var at sidde og øve alene. Jeg kunne mærke, at jeg havde fat i noget og blev efterhånden meget, meget glad. For jeg følte, at det lykkedes.”

 

 

Færdig med fagot

i 1997 var Aida færdig på konservatoriet. Men ikke bare det…

”Jeg var også færdig med klassisk musik.”

”Allerede mens jeg gik der, besluttede jeg, at jeg ikke ville spille klassisk musik. Men det var vigtigt for mig at få en uddannelse og et eksamensbevis, og derfor fuldførte jeg studiet. Selv om jeg vidste, at jeg ville lægge mine æg i en anden kurv.”

 

”På konservatoriet snakkede jeg en dag med en ven, som havde planlagt en række cafearrangementer med arabisk oplæsning og musik. Vi snakkede om, hvad vi ville og ikke ville, og jeg besluttede mig dén gang for at tage ud på caféen og eksperimentere de der aftener. Jeg spillede fagot og en anden percussion, men der manglede noget sang, og derfor begyndte jeg at synge. Jeg vidste jo, at jeg kunne, men jeg var ikke klar over, at jeg kunne synge solo. Det var på dén baggrund, at jeg begyndte at eksperimentere med vokalen. Og på den baggrund, at jeg besluttede, at jeg ville lave elektronisk musik med vokal.”

 

”Da jeg var færdig på konservatoriet, lagde jeg min fagot på hylden. Der lå den i 12 år, indtil jeg tog den frem igen for et par år siden. 

 

 

Arabisk undergrund

I 1996, mens hun endnu var på konservatoriet, dannede hun duoen Naima sammen med pianisten Line Kemmer. Duoen tog siden navneforandring til Arabian Underground og det var i den gruppering, at fundamentet til Aida Nadeems arabtronica blev lagt.

 

Arabian Underground pladedebuterede i 1998 og duoens musik blev i musikmagasinet Gaffa beskrevet som ”flerstrenget” og ”fusionsagtig,” som en ”elektronisk ambientflade” med stærke ”arabiske elementer.” Magasinet hæftede sig ikke bare ved det mix af musiske genrer, Arabian Underground spillede, men også og især ved at Aida sang så stærkt og ekspressivt på arabisk.

 

Aida og Arabian Underground sprang klubmiljøets rammer og kunne snart se sit eget navnetræk på en række internationale musikfestivalers plakater. Blandt andet optrådte konstellationen i Roskilde, Cambridge og Glastonbury. Aida var helt åbenlyst en kunstner på vej op ad en stige.

 

Golfkrig nummer to gav en ny dimension i hendes musik. I 2005 udsendte hun således albummet Out of Bagdad!, hendes hidtil mest ekspressive, poetiske og originale album. Albummet udløste international opmærksomhed og en række priser.

 

 

Tilbage til klassisk

Snart – fem år efter Out of Bagdad! - udkommer hendes fjerde album. Denne gang tager Aida afsæt i en række traditionelle arabiske sange, idet hun forsøger at fortolke dem med elektronisk lyd. Men ’verdensmusik’ vil hun ikke kalde det.

 

”Verdensmusik er et begreb, der sætter i bås, og som ikke dækker det, jeg laver. De traditionelle sange, jeg har fortolket, er folklore. Slet og ret. Gamle irakiske sange, som alle irakere kender.”

”Når jeg denne gang har valgt at fokusere på dem, skyldes det, at mit land er under besættelse, og at det er vigtigt for mig som iraker – og lad mig understrege, at jeg ikke er nationalist – at vise kærlighed til mit fædreland. Jeg synes, det er vigtigt at hylde min kulturarv. Der ligger dermed et element af modstand i mit valg af musik. Et element af modstand mod besættelsen.”

”Når du hører numrene, vil du imidlertid også kunne høre, at jeg har en klassisk baggrund. Og det er blevet vigtigt for mig. For i virkeligheden er jeg glad for klassisk musik. Det var jeg ikke, da jeg gik på konservatoriet, men lige som jeg har genfundet kærligheden til min fagot, har jeg genfundet kærligheden til den klassiske musik. Og dét er jeg glad for.”

”Derfor kan jeg også sige, at jeg i dag igen finder inspiration i moderne klassisk musik af den slags, der bryder med bestemte måder at skabe musik på.  En af mine allerstørste inspirationskilder her og nu er den japanske pianist og komponist Ryuichi Sakamoto.”

 

 

 

Lyt til Aida Nadeem på

www.myspace.com/aidanadeem

http://www.youtube.com/

 

Aida Nadeems officielle hjemmeside

http://www.aidanadeem.com/

 

-------------------------

 

Som led i samarbejdet mellem KODAs ”Skolekontakten” og Verdensmusikbanken, kan Aida Nadeem komme på besøg på jeres gymnasium. Book Aida ved at sende en mail til redaktion@verdensmusikbanken.dk

søg:
audio
Boban i Marko Markovic Orchestra - Mundo CocekUniversity of Gnawa - Foufou DanbaSystema Solar - Mi kolombiaSystema Solar - Ya VerasTerakaft - Aima YmaimaTerakaft - TireraMoticoma - BelekanwanatiendeDAM - Change tomorrowKiran Ahluwalia - Yakeenan
Playeren åbner i et nyt vindue
video
Fuat talay/ Kurdisk - om sin egen musik
 
tværgående temaer
Anatolsk folkemusik - fælles om forskellighed
Hvis du spørger Fuat Talay, hvad det er for noget musik han spiller, vil han svare, at han spiller ...
Læs mere